Impressum
Udgiver: „Plan haben“ ledelsesgruppen i samarbejde med det

Kriminal Præventive Råd (Kriminalpräventiver Rat) fra byen Slesvig,
Rathausmarkt 1,
DE 24837 Slesvig
 
Jeg er fadder
et kriminalitetsforebyggende projekt for børn og unge i Slesvig

Projektets oprindelse
I løbet af året 1999 opdagede diverse institutioner, at flere og flere børn og unge i byen var villige til at udøve vold, både i og udenfor skolen. Muligheder for at modvirke denne udvikling blev efterlyst og undersøgt, og i november 1999 fandt det første informationsmøde omkring præventionsprojektet ”Ha’ en plan”(Plan haben) sted i Norderstedt. Initiativet hertil udgik fra det Kriminal Præventive Råd i Slesvig. Udover talsmænd fra ungdomsnævnet i kommunen Slesvig-Flensborg, Slesvig politistation og rektorerne fra alle de slesvigske skoler, var også børnebeskyttelsesforbundet (Kinderschutzbund), arbejdsvelfærden (Arbeiterwohlfahrt) og ”Jugendstiftung Winkler” inviteret.

Initiativet fra Norderstedt har et kriminalpræventivt projekt fra London som forbillede. Ideen er, at en voksen fadder skal ledsage et barn eller en ung i et års tid, hvis barnet/den unge enten viser kriminelle tendenser eller også står i en vanskelig livssituation. Bliver dette gjort,  er der stor sandsynlighed for, at den unge kan ledes på rette spor inden han eller hun vælger den forkerte, negative vej for livet. I London har projektet bevirket, at ungdomskriminaliteten er gået næsten 90 % tilbage og også i Norderstedt har de børn og unge, der allerede er en del af projektet, ikke været påfaldende mere.

Informationsmødets deltagere var alle enige om, at der er en del børn og unge i Slesvig som ikke har en tillidsperson eller en de kan hendvende sig til og derfor har brug for en fadders hjælp. Siden sommeren år 2000 kører projektet nu i Slesvig og 4 til 6 nye fadder og børn forbindelser bliver knyttet hvert år.

Børn og unge har brug for understøttelse
Familien som det hovedsagligt opdragende element mister efterhånden inflydelse og træder tilbage bag andre samfundsmæssige indflydelser.

Mange familier formår ikke at varetage deres opdragelsespligt, fordi de oplever en stor belastning og for stort et pres fra andre områder, som fx arbejdet. Familien er ikke længere en sammenslutning der varer for livet. Børn og unge bliver nødt til at forholde sig til ændrede familieforhold, fx når mor eller far får en ny samlever og børnene bliver tit overladt til sig selv, når det gælder om at skulle omgås denne nye situtation.

Skoleelever, der ikke lever op til de præstationskrav der stilles til dem, hvad enten de ikke vil leve op til dem eller de ikke kan, oplever skolen som et sted, hvor de konstant fejler som individer. For at udligne denne fejlen bliver de tit del af grupper der i princippet skader dem mere end de gavner, men samtidig har de denne vennegruppe som holdepunkt og det er her, de får anerkendelse.

Starten i arbejds- og voksenlivet bliver mere vanskeligt for de unge. Såvel arbejdsformer og arbejdstyper, som også kravene til disse forandres stadigt og det er kun de bedste elever, der kan tilpasse sig disse forandringer.

På den anden side formidles der igennem medierne og politikken et billede om et selvbestemmende individ, der kan alting og kan have alt, bare han eller hun vil det nok. Social kontrol og den dertil knyttede formidling af værdier og normer bliver overladt til skolen eller politiet. Mange borgere føler sig ikke ansvarlige, hvilket leder hen imod at børn og unge, der opfører sig anderledes i offentligheden, går ud fra, at deres opførsel er accepteret.

Mål for ”Ha’ en plan”
I Slesvig har diverse institutioner (som politi, skoler, ungdomsværn osv.) lagt mærke til forskellige problemer hos en del børn og unge. Disse kan blandt andet være indlæringsvanskeligheder, pjæk eller manglende vilje til at lære i skolen eller en mangel på perspektiver og ingen ideer, hvad man kan lave i fritiden.
Tit har de svært ved at holde sig til de egentlig velkendte samfundsnormer. Unge har brug for en ven, en fortolig, en tillidsmand/kvinde og et forbillede udenfor familiens rammer. De har brug for en at snakke med og som hjælper dem med at udforme deres personlige mål.

Med denne baggrund blev følgende mål fastsat i begyndelsen af projektet ”Ha’ en plan”:

1. Formidle og udarbejde personlige mål
Hvorfor: Børn og unge har svært ved selv at sætte mål, opnå disse og vurdere succes’er. Dette har flere grunde: Børn og unge får sat uopnåelige krav fra hjemmets og skolens side. De ved ikke selv hvor meget de kan yde og er håbløse i deres situation – de tænker for eksempel: ”Det når jeg aldrig.”

2. Udbygge og udvikle selvtilliden
Hvorfor: På grund af den situation disse børn og unge står i, føler de sig tit som tabere og har en forringet selvtillid. Gennem det belastende forhold mellem barnet/den unge og skolen, familien og ungdomsværnet, er en god grund for positive oplevelser næppe givet.

3. Udbygge og formidle omgåsformer mellem mennesker
Hvorfor: Når børn og unge først har tabt forbindelsen til klassens læringsniveau og ovenikøbet har vanskeligheder med læringen, har de brug for intensiv lektiehjælp og støtte, som skolen tit ikke kan varetage. Men muligvis har de unge også en forkert holdning til læring og skolen og de mister derfor forbindelsen til de andre i klassen.

Det gælder for alle mål at udvikle et individuelt udgangspunkt for hvert barn og hellere at starte med små skridt, end at fejle med de store.

De små skridtes vej
Det allerede før nævnte vanskelige og belastende forhold mellem forældre og barnet/den unge forhindrer i værste tilfælde en fælles søgen efter løsninger og positive startpunkter.

Her kommer ideen med en fadder ind i billedet. Bedst beskriver begrebet ”Tillidsperson/voksen ven” rollen og opgaven af en fadder. Han eller hun skal stå ved den unges side med råd, hjælp og understøttelse.

Dette billede af en fadder dannes ud fra, at der er mange børn og unge der ikke har en sådan person i deres liv. Fadderne skal videregive deres erfaringer til barnet/den unge og være samtalepartner udenfor familiens konflikter. Det er derimod ikke målet, at fadderen fratager børnene og forældrene deres ansvar for udøvelsen af  handlinger eller beslutningstagen.

Fadderen viser barnet og den unge muligheder og motiverer dem til at opnå egne mål.
Ledelsesgruppen virker understøttende i denne proces.

Dette indeholder projektet ”Ha’ en plan”
Fadderskabet tager afsæt i et møde, hvor deltagerne lærer hinanden at kende. Samtalens mål er at fadder og barn/ung møder hinanden, for at se om de passer sammen. Derefter indgår de en aftale om en 4-6 ugers periode, hvor de yderligere lærer hinanden at kende idet de mødes en gang om ugen. Har det været en positiv oplevelse for begge sider, underskriver fadder og barn/ung en kontrakt på ære for et år, som kan forlænges til to år, hvis det første år er omme. Fadder og ledelsesgruppen mødes også regelmæssigt for at bytte erfaringer og for at understøtte hinanden.

Fadderen er med til at skabe
Centrum er den medskabende fadder.
I princippet kan enhver blive fadder, der mindst er fyldt 21 år og har interesse for børn og unge. Mere vigtigt end alder, erhverv eller erfaringer i socialområdet eller pædagogik, er viljen til, at være del af et barns eller en ungs liv i et år. Dette kræver såvel tid som også åbenhed: ledelsesgruppen står godt nok ved fadderens side med professionel hjælp, men fadderen skal selv finde den bedste vej for ham/hende selv og barnet. Der er altså ingen opskrift på, hvordan samarbejdet skal fungere; fadder og barn udvikler selv deres vej.

Børn og unge
Hyppigt er det igennem ungdomscentre og rådgivningscentre, at børnene og de unge får at vide om projektet. Børnene og unge skal være sig bevidste om, at deres deltagelse er frivillig og er afhængig af forældrenes tilladelse.

Understøttelse af projektet indenfor byen Slesvig
Projektet bliver ledsaget på forskellig vis indenfor Slesvig by. For det første sørger Repræsentanter fra politikken for, at projektet bliver kendt på politisk niveau.

Ledelsesgruppen letter fadderens arbejde, idet de tager sig af alle organisatoriske, økonomiske og offentlige opgaver. Således kan fadderen koncentrere sig om arbejdet med barnet/den unge og behøver ikke at være ansvarlig for, at projektet bliver en succes.

Gennem deltagelsen i projektet som fadder har enhver borger mulighed for at give direkte understøttelse. Men også et økonomisk fadderskab i form af en engangs eller en regelmæssig dotering er mulig.

Byens virksomheder kan vise deres engagement i det sociale område, idet de giver økonomisk understøttelse eller stiller uddannelsespladser til rådighed for tilsidesatte unge.

Sidst, men ikke mindst, kan Medierne give understøttelse, idet de beretter positivt om projektet i regelmæssige afstande og derved gører projektet publik for offentligheden.

PR/Offentlighedsarbejde
For at sikre projektet er det vigtigt at have en tidsmæssig velstruktureret PR. Følgende målgrupper bliver tiltalt individuelt:

Faddere:Mennesker med ansvarsbevidsthed, courage og samfundsmæssigt socialt engagement.

Sponsorer: Virksomheder og privatpersoner, der er sig deres samfundsmæssige ansvar bevidst og ikke kun vil visse dette igennem at de donerer penge, men også handler.

Forældre: Forældre, der varetager deres ansvar bevidst og ved, at børn og unge også har brug for voksne/tillidspersoner udenfor familien og som ikke opfatter disse som trussel.

Offentligheden: Den slesvigske befolkning, lærere/pædagoger, børn og unge.

Informationer til forældrene
Projektet
Projektet ”Ha’ en plan” retter sig mod børn fra en alder på 9 år, som har brug for understøttelse.
Projektet ”Ha’ en plan” vil nderstøtte forældrene, uden at fratage dem deres opdragelsesarbejde. Det er vigtigt, at forældrene er villige til at understøtte projektet igennem samtaler. Der skal findes veje, der hjælper barnet/den unge at finde alternativer til det nutidige liv, for eksempel igennem idræt og andre fritidsaktiviteter, hjælp med at finde et passende job, lektiehjælp, virksomhedpraktik eller en uddannelse.

Fadderne
Fadderne er voksne mennesker, der har tid og lyst til at beskæftige sig med børn og unge og hjælpe dem med deres dagligdagsproblemer.

Forløbet
Hvad skal der gøres? Med dette informationshæfte blev din søn/datter tiltalt. I flere samtaler med en af ledelsesgruppens medlemmer får du mere at vide om, hvordan projektet forløber.

Her kommer nogle korte informationer

• primær forudsættelse: barnets vilje til og ønske om at arbejde sammen med en fadder.
• Forældrenes indforståelse
• Forberedende samtaler med barnet/den unge og forældrene
• Regelmæssige møder mellem barn/ung og fadderen

NB!
Henvendelse sker af organisatoriske grunde til:

Herr Kumm (Regional politistation)
Tel. 04621 – 84351                                 

Herr Block-Asmussen (Pestalozzi-skolen)
Tel. 04621 – 23638

Frau Petersen-Nißen (Slesvig by)
04621 / 814-150

Herr Hübner (Rådgivningscenter af ”Diakonisches Werk“)
04621 / 381122

Projektet „Ha’ en plan“ bliver understøttet finansielt af:

Stern-Druck Schleswig
Kriminalpräventiver Rat der Stadt Schleswig
Marktkauf Schleswig
Landesrat für Kriminalitätsverhütung des Landes Schleswig-Holstein
Stadtwerke Schleswig
Altstädter St. Knudsgilde
Betriebssportgruppe Kreisverwaltung Schleswig-Flensburg / 24. Volleyball-Turnier
Designperspektive Andrea Herrfurth, Berend
Schleswig Nord-Ostsee Automobile GmbH & Co. KG Schleswig-Busdorf
www.wehrdich.com
www.plan-haben.de

Udgiver: „Plan haben“ ledelsesgruppen i samarbejde med det Kriminal Præventive Råd (Kriminalpräventiver Rat) fra byen Slesvig, Rathausmarkt 1, 24837 Slesvig